Hugormen

Gennemløbsblink til havørred

Hugormen er et langt tobis-inspireret rotationsblink.
Blinket vejer ca. 18 gram +- og måler ca. 9,5 cm. Vægt og længde kan variere en anelse, fordi alle blink er håndlavede.

Hugormen kaster rigtig godt, på grund af blinkets udformning og vægtfordeling. Blinket har en livlig gang i vandet. Det snurrer og flakser og fiskes godt ved at spole ind i et moderat til hurtigt tempo, med spinstops.

Vi anbefaler at fiske Hugormen med en fluorocarbon forfangsline på 70-100 cm i 0,30-0,35 mm af god kvalitet. Krogstørrelsen anbefaler vi er #6-#8. Sørg for at have en blinkstopper mellem krog og blink, så knuden på linen beskyttes, det kan fx være perler, swing tubes, release connecter eller lignende. Du kan se denne video med hvad vi mener er “Den bedste måde at rigge gennemløber på.”

Én af fordelene ved et gennemløbsblink som Hugormen er, at det kan bevæge sig frit på linen og snurre om sin egen akse. Dette gør, at fisken har sværere ved at rive sig fri, når den er kroget, da den ikke kan bruge modstanden fra blinket, som ved et fastmonteret blink. Blinket løber på linen, og derfor kan linen slides en anelse mere end ved fiskeri med fastmonterede blink. Det kan derfor være en god idé at kontrollere sit forfang jævnligt og skifte det, hvis der er tegn på slitage på linen. Ligeledes anbefaler vi, at man kontrollerer, om der er sand eller saltaflejringer inde i blinket, da disse skal renses ud, før man rigger blinket til.

I sommermånederne egner blinket sig godt til speed spin fiskeri. 

Gennemløbsblinket “Hugormen” er designet, produceret og testfisket i Danmark.

Du kan se her, hvordan “Gennemløbsblinket Hugormen” er lavet.

preload spinner

I vores YouTube video nedenfor kan du komme med på fisketur med blandt andet “Hugormen” Green Red Tail. I videoen fisker vi også med vores gennemløber “Spidsmusen”.